Fællesskaber og ”communities” er tidens nye buzzword, både på sociale medier og i al markedsføring, og med god grund – vi higer efter det. I disse corona tider - måske mere end nogensinde.
Virkeligheden er dog ofte at vi haster afsted i tilværelsen og glemmer at være noget for og med andre mennesker. Ifølge en undersøgelse fra 2017, mener 70% af danskerne at vi er blevet mere individualistiske og selvoptagede (Berlingske, 6. november 2017. A. Nybo). Mobiltelefoner og sociale medier, som i udgangspunktet skulle gøre os mere sociale og sætte os i bedre kontakt med hinanden, opfattes af flertallet som en overfladisk samværsform.
Fællesskaber i det lokale For seks ud af ti danskere er lokale initiativer i lokalsamfundet vigtige eller meget vigtige, viser undersøgelsen. De lokale fællesskaber øger nærvær og samvær med andre mennesker og bevirker, at vi rykker tættere sammen som mennesker og det har vi brug for (Op. cit).
Jesus og hans efterfølgere skabte revolutionerende fællesskaber. Da Jesus fra Nazaret startede sit korte virke på kun tre år, skete det i en kontekst af ekstrem social, kulturel og racemæssig adskillelse. Ligesom i resten af den antikke verden, var jøderne splittet af dybe klasse-mæssige, religiøse og kønsmæssige skel.
Jesus formåede dog i løbet af sit korte virke at skabe fællesskaber hvor disse skel blev kraftigt udviskede og han formåede at give værdi og anerkendelse til mennesker som tidligere havde været ekskluderet fra fællesskabet. Det var måske en af årsagerne til den voldsomme forfølgelse af ham og hans efterfølgere.
Men som vi ved, kunne end ikke døden holde ham og hans budskab tilbage. Kort efter påske morgen får vi et indblik i et af disse fællesskaber fra Apostlenes gerninger 2:42-47:
”De kristne holdt sammen og var fælles om alt. De solgte deres jord og ejendom og fordelte pengene så alle fik hvad de havde brug for. Hver dag bad de sammen i templet og de mødtes hjemme hos hinanden for at deltage i det fælles måltid. Jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest.
I de første 2-3 hundrede år levede denne ånd videre, og disse fællesskaber gik også under et andet navn: kirke (som betyder forsamling). Først mange århundrede senere blev kirker taget ud af deres oprindelige intention og formål og blev til stenbygninger med kirketårne og præster i fine klæder.
Legemet - den organiske enhed.
Et af de flotteste metaforer for det kristne fællesskab ses i Korintherbrevet 12:14-27, hvor et fællesskab bliver sammenlignet med et legeme - en organisk levende enhed, hvor alting afhænger af hinanden og spiller en vigtig funktion for helheden.
"I er Kristi legeme og hver især hans lemmer" (1. Kor. 12:27).
Til slut er par små ting som kan have en stor effekt i dit lokale fællesskab (hvor det end er):
1. Åbenhed, accept og inklusion. Vi har brug for hinanden og vi kan alle lære af andre mennesker uanset kultur, race, religion eller socioøkonomiske skel. Jesus fortæller os at vi alle er brødre og søstre, med en fælles skaber. Ingen af over- eller underlegen pga race, kultur, uddannelse, status eller økonomisk formåen. Hvorfor ikke invitere et menneske af en hel anden baggrund ind dit liv for at lytte, lære og blive beriget?
2. Hjælpsomhed. Selvom de færreste af os måske har lyst til at sælge vores ejendele for at dele med de fattigste iblandt os – er der masser af måder at være hjælpsom på i det nære som i det fjerne. Som Jesu siger et andet sted: "det er mere velsignet et at give end at få".
3. Fællesskab i det daglige. Der er masser af måder vi kan have et fællesskab med folk omkring os i det nære og det daglige. En kort snak i ny og næ kan gøre underværker i at følge med i hinandens liv og nedbryde ”de andre og os” skellet. Måltider behøver ikke at være arrangeret af en bestyrelse eller forening og et simpelt spørgsmål: kan jeg hjælpe dig? Eller Kan du hjælpe mig?”) kan have en stor virkning.
4. Et kristnet fællesskab i Jesu ånd, bør være et levende fællesskab og mere end et ugentligt, og ofte upersonligt møde i en kirke. Det nye testamente giver os et indblik i det kristne fællesskab som det udfoldede sig både før og efter Jesus død. Alle de mange bibelske passage som omhandler "hinanden" og hvad vi gør sammen, kan give en pejling:
Elsk hinanden, opmuntre og vejled hinanden, tjen hinanden, bekend jeres synder til hinanden og bed sammen for heling. Græd med de grædende, le med de leende. "Bær over med hinanden og tilgiv hinanden... Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd" (Kolossenserbrevet 3:13-14)
mf
Commentaires